Protesterne i den arabiske verden 2010–2011 (eller Det Arabiske Forår) er en serie af demonstrationer i arabiske lande i Nordafrika og på den arabiske halvø, med krav om blandt andet demokratiske reformer. De begyndte den 18. december 2010 i Tunesien med baggrund i at den arbejdsløse akademiker Mohamed Bouazizi satte ild på sig selv efter at politiet havde beslaglagt hans grøntsagsvogn, og førte senere til at landets præsident Ben Ali måtte gå af. Massedemonstrationerne spredte sig siden videre til andre lande i den arabiske verden og har ført til flere omfattende forandringer i den arabiske verdens politiske klima.
Ud over Tunesien har demonstrationerne indtil videre hovedsagelig fundet sted i Algeriet, Egypten, Syrien, Bahrain, Libyen og Yemen. Mindre eller relaterede demonstrationer er også forekommet i Mauretanien, Saudiarabien, Jordan, Oman, Djibouti, Sudan, Marokko, Iran og Senegal. Den 11. februar 2011 blev også Egyptens præsident Hosni Mubarak tvunget til at gå af som følge af de omfattende protester i landet.
Baggrund
Jasminrevolutionen skabte chokbølger i den arabiske verden.[1] Dette skyldes blandt andet at oprøret har sin baggrund i det Al Jazeera English kalder den dødelige kombinationen af øget fattigdom, arbejdsløshed og politisk undertrykkelse, de tre kendetegn på de fleste arabiske samfund.[2] Al Jazeera English har meldt ud at de tunesiske aktivister har været de mest åbenmundede i denne del af verdenen og brugte blandt andet Twitter for at udtrykke støtte til Bouazizi[3].
De sociale medier kan være en vigtig faktor i genoplivningen af den arabiske nationalisme som har været ikke-eksisterende siden Gamal Abdel Nasser døde i 1970 [4] og at spredningen af kundskab om hvad der sker i de andre arabiske lande sker hurtigt.[5] Der hersker derfor en frygt for at oprøret skal sprede sig til de andre arabiske lande[6] Imidlertid er mange af de samme forhold tilstede i andre arabiske land fra Marokko til Algeriet og Egypten til Jordan, og dette gælder specielt arbejdsløshed, hårdhændet politi og brud på menneskerettighederne.
Danmark og Det Arabiske Forår
Danmark støtter op omkring demonstrationerne, vi går ind for demokrati. Vi støtter op omkring rolige demonstrationer, og dialog med magten. Danmark har holdt en fast og konsekvent linje overfor de regimer, der har mødt de legitime folkelige krav med vold og undertrykkelse, og lagt pres på regimerne. Vi vil have at der sker øget markedsadgang og handelsliberaliseringer samt styrket dialog og samarbejde, og derfor har vi afsat 275 mio. kr. I 2012 for at afhjælpe dette.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar