1. Hvilken betydning har det, at vi i dag forholdsvis let kan komme rundt på hele kloden?
- Pizza og burger er blevet lige så almindelig som frikadeller. Kulturerne er blevet blandet sammen på kryds og tværs.
2. Hvad betyder det, at vi er blevet afhængige af eksperter?
- Vi bliver afhængige af eksperter som medier, politikere, forskere, administratorer mfl. Og vores hverdag bliver præget af tillidsrelationen i forhold til de mange eksperter.
3. Er fordomme en nødvendighed?
- Manglen på overskuelighed og personligt kendskab danner grundlag for, at vi opbygger fordomme. En fordom er en forudfattet mening om nogen eller noget. Fordomme vil ofte tage udgangspunkt i nogle generelle træk, mens dens enkeltes personlighed er uinteressant. Fx vil de fleste have svært ved at forestille sig en pige med langt lyst hår, være professor i kvante fysisk. Fordomme kan også bruges til at afgrænse sig selv, og den gruppe, man tilhører. Fordomme kommer nemt til at bygge på angst for at miste noget. Så derfor er fordomme en nødvendighed for samfundet.
4. Hvordan opstår stereotyper, og hvad skal der til for at ændre på dem?
- Nationale eller etniske stereotyper er klicher om egenskaber ved nationer og folk. På baggrund af en række fordomme, da sjældent bygget på virkelige erfaringer, dannes bestemte opfattelser af karaktertræk hos andre nationale eller etniske befolkningsgrupper. Stereotyper er med til at afgrænse os i forhold til andre, og skaber dermed en vi følelse og en kollektiv identitet. Stereotyper vil ofte have en symbolsk karakter, det vil sige at der i selve betegnelsen ligger en masse indforståethed, som er med til at understøtte samhørigheden og vi følelsen. Det er ikke franskmændenes moustache i sig selv eller tyskernes gule regnfrakker, der giver de negative karaktertræk, men det er de værdier, vi tillægger de pågældende ting.
5. Hvorfor bliver unge med tysk baggrund ofte mødt med nazihilsner o.lign. af jævnaldrene i Danmark?
- I filmverdenen er alting ofte sort eller hvidt, især i amerikanske film bygger personbeskrivelserne ofte på stereotyper. Det gælder både i forhold til etniske grupperinger og andre nationaliteter. Fx vil en italiener altid være knyttet til mafiaen og en tysker ses kun i nazistiske roller . Problemet er, at det medvirker til at bevare nogle stereotyper på den pågældende nationaliteter. På trods af at Tyskland, har lagt klart afstand til nazismen, og at nye generationer ikke har nogle andel i 2 Verdenskrigs grusomheder, risikerer unge tyskere, når de kommer til andre lande at blive mødt med nazi hilsner, også i Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar