Mie, Heidi og Karen

 Hvilken betydning har det Arabiske Forår haft for Egypten og Israel?

Problem formulering af Lars og Hans

Videoen handler om Konflikten mellem Israel og Egypten og de andre ”naboer”. Vi får hver af deres syn på sagen. Israel føler sig usikker på deres naboer Egypten, da de tager fredsaftale op til revision efter 30 år.

· Hvem er parterne i konflikten i videoen ?

· Hvorfor opruster Israelerne ?

· Mener de Egyptiske borger at de, at Israelerne skal være bange ?

· Eftersom som Vagten føler at pengene skal bruges anderledes, er truslen så stor som de går og tror ?

Steffan & Nicole

Hvordan vil fremtiden se ud for Israel og Palæstina på baggrund af det arabiske forår?

· Hvordan opstod Palæstina konflikten?

- jøder flytter til Israel

- løfte brud England kilde

· Hvorfor hader de omkringliggende lande Israel?

- ”guerilla angreb”

- Det muslimske broderskab

· Hvordan har Egypten holdt fred Israel siden 70’erne?

- seks dags krigen

- camp david aftalen

· Hvordan har det arabiske forår påvirket freden?

- Filmen (Israels frygt)

- Det arabiske forår

· Hvordan er det Egypten ser på Israel efter valget?

- Befolkningens holdning

- Politik

- Religion

Maria F og Olga

· Hvad er årsager til Israel-Ægypten konflikten? Hvorfor får Det Muslimske Broderskab så meget støtte i Ægypten og har israelerne grund til at frygte en krig og udryddelsen som følge af den Arabiske Forår?

Stines problemformulering

Hvordan har det arabiske forår påvirket israelerne og resten af Mellemøsten? Har det betydet fremgang? Kan man se det arabiske forår som en samlende faktor, ligesom tanken med pan-arabisme osv.?

-Palæstina-Israel-konflikten

Caspar - Problemformulering

Hvordan er forholdet mellem Israel & Egypten?

- CCamp David aftalen

- Egypten tænker på sig selv i stedet for at kæmpe for palæstinenserne

- Anwar Sadat

Hvad har det arabiske forår gjort i vesten?

- Vesten er blevet mere opmærksom på det Arabiske forår

- EU, USA, Frankrig er holder med de Syriske oprøre

- Rusland, Kina holder med den Syriske regering

- Vesten ser gerne et demokratisk mellem østen

Hvor kan det arabiske forår slå ned næste gang?

- I Mali er befolkningen netop i gang med et stats kup, de vil af med præsidenten

- I Jordan er Kong Abdullah blevet beskyldt for korruption, ved handel af jord

Kilder:

Mali: http://politiken.dk/udland/ECE1576577/statskup-oproerere-angriber-praesidentpalads-i-mali/

Jordan: http://israel-endetiden.blogspot.com/2011/02/det-nye-mellemsten-i-korte-trk-land-for.html

Rusland & Syrien: http://jp.dk/udland/mideast/article2723136.ece

Vesten & Syrien: http://www.information.dk/journal/285202

Arbi M & Babak Ch

Det Arabiske Forår startede da en grønsagshandler satte ild til sig selv i Tunesien. Det blev udløst af stigende fødevarepriser, øget arbejdsløshed og generelt ringere levevilkår, alt sammen problemer, de siddende autoritære regimer ikke var stand til at løse, de mistede legitimitet hos befolkningerne.

Som sagt det begyndt ikke af religiøse årsager men med krav om grundlæggende og legitime politiske, sociale og økonomiske reformer bredte sig herefter til store dele af den arabiske verden og udfordrede eksisterende styreformer.

Nogle af de diktatorer blev vældet fra magten. Herimod fik Gadaffi en kniv op i numsen og myrdet efter (http://www.youtube.com/watch?v=eGazpMCS4yU&skipcontrinter=1), mens andre diktatorer fx Mubarak skulle stilles overfor domstol.

Der har i 2011 været revolutioner i Tunesien, Egypten og Libyen, opstande i Yemen, Syrien og Bahrain samt omfattende protester i Algeriet, Irak, Jordan, Marokko, Kuwait, Libanon, Mauretanien, Saudi-Arabien, Sudan, Vestsahara og ved Israels grænse. Demonstrationer i Israel kædes også sammen med Det Arabiske Forår.

Det Arabiske Forår

En konkret og mental frigørelsesproces, en individuel frakastelse af både fysisk og ikke mindst mentalt snærende bånd, hvor en generation valgte at bryde med alle traditioner og sige stop, ikke fordi en leder sagde til dem, at de skulle, men fordi de selv valgte det.

Det Arabiske Forår var ikke kun i gadeprotesterne, men også i det mentale rum en individuel frigørelse fra normer og konventioner, som mindede om den, mange unge i Vesten foretog i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. En spirituel opvågnen, hvor unge mennesker tog et kvantespring i borgerlig offentlighed, da de via sociale medier blev det brændstof, der bevægede Det Arabiske Forår frem med en protest, som myndighederne for en gang skyld ikke kunne hindre deltagerne i at dele.

DET ARABISKE FORÅR

Startede i Tunesien :Jasmin Revolutionen-Den 17. december 2010 satte en ung mand ild til sig selv i landsbyen Sidi Bouzid i Tunesien.26-årige Mohamed Bouazizi var uddannet på universitetet. Men han syntes, fremtiden så håbløs ud. Han kunne ikke få arbejde. Han tjente penge til sig selv og sin familie ved at sælge frugt og grøntsager fra en vogn.Men Mohamed Bouazizi havde ingen tilladelse til at sælge. Og da politiet greb ind og tog hans varer, havde han fået nok. Han hældte sig over med benzin og strøg en tændstik. Folk gik på gaderne og stillede krav om grundlæggende og legitime politiske, sociale og økonomiske reformer. Det bredte sig til de store dele af den arabiske verden og udfordrede de eksisterende styreformer. Det blev mødt med forskellige reaktioner fra landets regimer. I tunesien måtte præsidenten Ben Ali flygte ud af landet.

Oprøret breder sig i Ægypten, hvor tusindvis af mennesker protesterer mod præsidenten Hosni Mubarak. Mubarak prøvede at holde magten med militær styrke, med det lykkedes ikke og til sidst flygter han ude af landet.

I Jordan udviklede protester sig til et skift af premierminister. Kong Abdullahville gerne indføre reformer for at undgå samme udvikling som i andre lande.

I Yemen kræver demonstranterne at præsidenten Ali Abdullah Saleh går af. Han havde planer om at sikre sig magten til så længe han lever, men udviklingen i andre lande skræmte ham og derfor droppede han de planer.

I Syrien har præsidenten Bashar Assad lovet reformer mod fattigdom, undertrykkelse og korruption. Situationen i Syrien er stadig usikker efter som han vil gøre alt for at beholde magten. I marts 2012 kæmper Assads styrker mod borgerne og Rusland forsyner ham med våben. Man frygter en borger krig i Syrien.

Den blodigste konflikt i den Arabiske Forår har været Den Libyske Borgerkrig, som foregik over sommeren og efterår 2011, og førte til det libyske statsleders Muammar Gaddafis død.

OVERORDNEDE ÅRSAGER TIL DET ARABISKE FORÅR:

· Arbejdsløshed

· Fattigdom

· Høje priser

· Folk føler sig udnyttet/snydt af magthavere

· Ingen fremtids udsigter /muligheder

· Korruption

· Eksempler fra andre lande giver håb for forandring

Vurdering af Det Arabiske Forår i forhold til Israel-Palæstina konflikten.

· Efter at Det Muslimske Broderskab havde succes i valget i Ægypten er Israels befolkning bekymret for fremtiden. DMB ser zionisterne som fjender, og vil føre helt andet politik i forhold til Israel end før, bl.a. overvejer de at ændre fredsaftalen far Camp David. De mener den e for gammel, de er ikke enig med den og bliver nødt til at revidere den. Israelerne opruster sig og forstærker sikkerheden langs grænsen til Ægypten. Den ægyptiske befolkning ser israelerne som fjender, og ikke naboer, og det er dårlig tegn for fremtiden, men alt kan ske.

Protesterne i den arabiske verden 2010–2011 (eller Det Arabiske Forår) er en serie af demonstrationer i arabiske lande i Nordafrika og på den arabiske halvø, med krav om blandt andet demokratiske reformer. De begyndte den 18. december 2010 i Tunesien med baggrund i at den arbejdsløse akademiker Mohamed Bouazizi satte ild på sig selv efter at politiet havde beslaglagt hans grøntsagsvogn, og førte senere til at landets præsident Ben Ali måtte gå af. Massedemonstrationerne spredte sig siden videre til andre lande i den arabiske verden og har ført til flere omfattende forandringer i den arabiske verdens politiske klima.

Ud over Tunesien har demonstrationerne indtil videre hovedsagelig fundet sted i Algeriet, Egypten, Syrien, Bahrain, Libyen og Yemen. Mindre eller relaterede demonstrationer er også forekommet i Mauretanien, Saudiarabien, Jordan, Oman, Djibouti, Sudan, Marokko, Iran og Senegal. Den 11. februar 2011 blev også Egyptens præsident Hosni Mubarak tvunget til at gå af som følge af de omfattende protester i landet.

Baggrund

Jasminrevolutionen skabte chokbølger i den arabiske verden.^[1] Dette skyldes blandt andet at oprøret har sin baggrund i det Al Jazeera English kalder den dødelige kombinationen af øget fattigdom, arbejdsløshed og politisk undertrykkelse, de tre kendetegn på de fleste arabiske samfund.^[2] Al Jazeera English har meldt ud at de tunesiske aktivister har været de mest åbenmundede i denne del af verdenen og brugte blandt andet Twitter for at udtrykke støtte til Bouazizi^[3].

De sociale medier kan være en vigtig faktor i genoplivningen af den arabiske nationalisme som har været ikke-eksisterende siden Gamal Abdel Nasser døde i 1970 ^[4] og at spredningen af kundskab om hvad der sker i de andre arabiske lande sker hurtigt.^[5] Der hersker derfor en frygt for at oprøret skal sprede sig til de andre arabiske lande^[6] Imidlertid er mange af de samme forhold tilstede i andre arabiske land fra Marokko til Algeriet og Egypten til Jordan, og dette gælder specielt arbejdsløshed, hårdhændet politi og brud på menneskerettighederne.

Danmark og Det Arabiske Forår

Danmark støtter op omkring demonstrationerne, vi går ind for demokrati. Vi støtter op omkring rolige demonstrationer, og dialog med magten. Danmark har holdt en fast og konsekvent linje overfor de regimer, der har mødt de legitime folkelige krav med vold og undertrykkelse, og lagt pres på regimerne. Vi vil have at der sker øget markedsadgang og handelsliberaliseringer samt styrket dialog og samarbejde, og derfor har vi afsat 275 mio. kr. I 2012 for at afhjælpe dette.

Arabisk Forår (Lars, Hans og Morten)

Arabisk forår er et folkelig oprør i hele Mellemøsten. Det er folk som vil have demokrati og vil have deres nuværende styrer fjernet. Det sker fordi befolkningen føler sig undertrygt.

Det starter i Tunesien i 2010 hvor en 20årig oprør brænder sig selv i protest, hvorefter Zine El Abidine Ben Alis regerings parti bliver væltet.

Senere i 2011 sker noget af det samme i Egypten, hvor Hosni Mubaraks parti også bliver væltet fordi han fik nogen protester dræbt.

Den mest kendte hændelse er med Muhammar Gaddafi, hvis befolkningen gik imod ham, da han beordrede bombninger med fly på protestanterne. Han blev dræbt af NTC styrker.

Et nyt Mellemøsten kunne godt blive til fordel for Palæstina Konflikten hvis mellemøsten blev mere vestlig. På den anden side kunne det blive et problem, hvis de fik ekstremister kom til magten og det kunne påvirke os i Vesten. Vi ville føle os mere trygge hvis der kommer

demokrati i Mellemøsten, men igen, det kommer an på hvem der kommer til magten.

Mere information på: http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Tema/Det_arabiske_foraar/Arabisk_foraar.htm

Billede er fra Wikipedia