Der har altid været uorganiseret angreb imod Israel.
PLO (Palæstinensisk Liberal Organisation) blev oprettet i 1964, og angrebene imod Israel blev nu meget mere organiseret.
De angriber igennem Syrien og Jordan, men når Palæstinenserne trak sig tilbage, fulgte Israel med over grænsen og angreb der. Det blev Syrien og Jordan træt af.
Ægyptens rolle: bliver tvunget ind i konflikten da de gerne vil beholde deres førende position. Nasser går ind for fælles arabisk front mod Israel. Og han føler han skal tage lederrollen (ved radiotaler får han pisket en stemning op).
For ar lave et stort fælles arabisk land, skal Israel fjernes (her hvor Egypten kommer ind med samme holdning).
Israel mener så der imod at de har retten til at være der, og de vil tage kampen op. De laver så et overraskelses angreb imod Syrien, Jordan og Ægypten. De havde en lille fordel da de havde bedre militært forhold, til trods for at de var langt mindre end sine modstandere.
Det resulterede i at Israels grænser i ’67 bliver langt større. De har nu Sinai, Jerusalem og nogle bjerge ved Syrien. De opgiver så Sinai i ’79 for at slutte fred med Ægypten.
Efterkrigen i 1967
Der er tømmermænd i Mellemøsten. Der bliver forklaringsproblem imellem lederne. Og de var blevet fanget af deres egen retorik. Man har argumenteret for at udslette Israel og lovet sin befolkning det, men man har ikke kunne overkomme det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar