tirsdag den 31. januar 2012

Samfundsfag 5.

Skabelsen af FN (forenede nationer) blev oprettet i 1945. Det skete (som følge af) anden verdenskrig.
Det er et samarbejde imellem verden stater i at forhindre krig og elendighed.
Det andet formål FN har er beskyttelse af menneskerettighederne.
I artikel 55 fremhæves det at almen respekt for og overholdelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder.
Tanken om menneskerettighed started i Frankrig, men kom virkelig på tale efter Jødeforfølgelsen
Fn har flere gange interveneret i lande som er gået imod deres principper. Hele 9 gange i lande som fx Irak, Bosnien, Somalia m.f. Fra 1991-2002

Samfundsfag 4. opsamling

Egypten under en lup

3 kvinder der kæmper for demokratisering i Egypten.

De opretter Shayfeen.com

Filmen foregår i 2005-07

I filmen vises det også at der hvor eliten bor fungere noget fx som kloaker (så mange ønskede at kendte flyttede til deres del)

Så var der parlamentsvalg – kun 30% stemte

Der skulle være 3 valgrunder, og den første runde vandt det muslimske broderskab.

Det var NDP (det parti Mubarak hørte til) ikke glade for – så politiet dannede blokader til resten af runderne, så man ikke kunne stemme på dem mere.

Man kunne til gengæld stadig stemme på NDP.

Magternes tredeling

Flere parter

Frie + anonyme valg

Direkte magt

Alt dette er samlet hos Mubarak

Brug af begreber

Indirekte magt – Elite / Politisk militær

Institutionel magt – lovgivningsmæssigt kontrol i det stille af det offentlige

Bevidsthedskontrollerende magt

Forsamlinger og foreninger bliver ulovlig for over 5 pers.

Ingen ytringsfrihed

I DAG 2011

Mubarak bliver væltet af pinden

Befolkningen blev for utilfreds med snyd, ingen frihed eller ytringsfrihed. De kunne ikke vælge det parti de gerne ville have

Samfundsfag time 5: Menneskerettigheder

Diskutér: Hvilke ulemper kan der være ved at erklære menneskerettighederne universelle? 

I denne time tester vi Titanpad - et kollaborativt skriveredskab, hvor alle grupperne noter i samme dokument - kun en referent pr. gruppe

Se kommentar funktionen for jeres mange besvarelser på ovenstående spørgsmål!

tirsdag den 24. januar 2012

Samfundsfag time 4: Why Democracy? - Egypten under lup

Skriv en kommentar til om filmen til indlægget på bloggen: 


A) Er der noget undre jeg ved filmen?
B) Hvordan kan du få de faglige begreber omkring demokrati i spil?
C) Hvordan vil du vurdere fremtidsudsigten for demokratisering i Egypten?

torsdag den 19. januar 2012

Historie time 3: Nassers forklaring på nederlagets årsager

Hvilke årsager mener Nasser ligger bag arabernes nederlag i Seksdagskrigen?
4 /5 af deres hær var ikke i kamp à De stod uheldigt, fordi de var ikke klar fordi Israel angreb lige pludselig. Deres soldater manglede ikke kampgejst, alle soldater og officerer / underofficerer gjorde hvad de kunne for at undgå nederlag og det var heller ikke de værnepligtige soldaters skyld. Det var under tilbagetrækning at de mistede soldater, det var der de store tab fandt sted. Nu / i 1968 da talen bliver holdt: Han siger at hæren arbejder dag og nat, så de har nogle hårde arbejdsforhold à De arbejder også for at blive en moderne hær. Den nationale stolthed er på vej tilbage. Soldaterne / hæren skal gribe chancen for at skabe fremtiden, altså få revanche for det der er sket. Der er Egyptiske soldater der er blevet sendt over for at træne med Sovjetunionen for at de bliver mere klar hvis det sker igen, og sådan så de kan få en mere moderne hær.
Hvorfor ligger denne kilde ikke på linje med den forrige i forhold til at forklare årsagerne? Hvem har ret?
Han snakker uden om tingene, fordi han ikke vil fjerne stoltheden fra soldaterne. Han kritisere ikke hæren, fordi det er hæren der styrer Egypten. Han er subjektiv, fordi han er dybt involveret i tingene. Han vil ikke tabe ansigt, fordi det er et prestige tab, og det er ham der er fortaler for krigen.
Hvilke interesser kunne Nasser have med sin tale?
Han vil stadig gerne være leder for landet, og han vil prøve at samle nationen igen. Han vil gerne have at Egypten vender tilbage, stærkere end nogensinde før. Han har god gejst, han siger at militæret altid har været stærke, det var bare et uheldigt tidspunkt Israel angreb på, hvor de ikke var klar.
Hvilke konsekvenser får nederlaget for Mellemøsten?
I 1973 tager de Israel på sengen, fordi de er blevet mere moderniseret og de vil gøre gengæld for det der er sket.

Historie time 3: Cecil Hourani – Sandhedens time

Hvilken kilde er der tale op, er den primære eller sekundær?
Det er et essay, det er personligt / subjektivt, hans mening indgår i teksten, han argumenter for tingene på hans måde, han slår sine pointer fast, han reflektere over de ting han skriver i teksten. Det er en primære kilde, første hånds kilde. Hourani er rådgiver for Tunesiens præsident, han er oplyst og har indsigt i begivenhederne.
Hvilke årsager mener Hourani ligger bag arabernes nederlag i Seksdagskrigen?
Mangel på uddannelse og modernisering af hæren. De generelle uddannelses muligheder i landet er for dårlige. Deres mål er ikke helt klare, de ved ikke helt hvad det er de gerne vil, uklare mål, vil man udslette eller dæmme op / afgrænse. De glemte at se deres egne styrker og svagheder kontra Israel. Egypten, Jordan, Syrien osv. førte en krig de ikke er klar til på nuværende tidspunkt. Man har først en retorik man ikke kunne holde.
Er i enige om kildens vurdering af årsagerne til nedelaget eller kunne der lægge andre motiver bag?
Vi er enige i hans argumentation, fordi han var til stede da det skete og vi sidder og læser teksten 50 år efter. De var ikke helt klar over hvad det var de egentlig ville, deres mål var ikke helt klare? Uklar retorik.

Historie time 3: Baggrund for Junikrigen / Seksdagskrigen / den 3. Arabiske-Israelske krig 1967


Der har altid været uorganiseret angreb imod Israel.
PLO (Palæstinensisk Liberal Organisation) blev oprettet i 1964, og angrebene imod Israel blev nu meget mere organiseret.
De angriber igennem Syrien og Jordan, men når Palæstinenserne trak sig tilbage, fulgte Israel med over grænsen og angreb der. Det blev Syrien og Jordan træt af.
Ægyptens rolle: bliver tvunget ind i konflikten da de gerne vil beholde deres førende position. Nasser går ind for fælles arabisk front mod Israel. Og han føler han skal tage lederrollen (ved radiotaler får han pisket en stemning op).
For ar lave et stort fælles arabisk land, skal Israel fjernes (her hvor Egypten kommer ind med samme holdning).
Israel mener så der imod at de har retten til at være der, og de vil tage kampen op. De laver så et overraskelses angreb imod Syrien, Jordan og Ægypten. De havde en lille fordel da de havde bedre militært forhold, til trods for at de var langt mindre end sine modstandere.
Det resulterede i at Israels grænser i ’67 bliver langt større. De har nu Sinai, Jerusalem og nogle bjerge ved Syrien. De opgiver så Sinai i ’79 for at slutte fred med Ægypten.
Efterkrigen i 1967
Der er tømmermænd i Mellemøsten. Der bliver forklaringsproblem imellem lederne. Og de var blevet fanget af deres egen retorik. Man har argumenteret for at udslette Israel og lovet sin befolkning det, men man har ikke kunne overkomme det.

tirsdag den 17. januar 2012

Samfundsfag time 3. Demokrati og demokratiske værdier


 Demokrati og demokratiske værdier

· Hvad er demokrati som styreform også forbundet med?
Frihed, ytringsfrihed, demokratiske valg, lighed.
· Redegør for de forskellige generationer af menneskerettigheder
Første generation (1700-tallet)
Stemmeret
Ytringsfrihed –og trykkefrihed
Forsamlingsfrihed
Organisationsfrihed
retssikkerhed
Anden generation (1945)
Man får et stører fokus på økonomiske, sociale og kulturelle forskelle.
Man indser at selv om første generation er trådt i kraft, er der stadig masser af ulighed og problemer, især i ulande.
· Undersøg uddraget fra Grundloven og find eksempler på demokratisk tankegang? Er der noget som måske virker udemokratisk?
Demokratisk tankegang i grundloven:
Friheder, rettigheder, pligter:
Forsamlingsfrihed.
Trosfrihed.
Ytringsfrihed.
Ejendomsrettens ukrnkelighed.
Boligens ukrnkelighed.
Ret til grundlovsforhor.
Trykkefrihed.
Undervisningsforpligtelse.
Vrnepligt.
Udemokratisk tankegang i grundloven.
Kongen er hævet over almindelige mennesker, og har mere at skulle have sagt.
”Kongens person er hellig og ukrænkelig”

af Jacob, Nina, Mie, Louise, Hans

Samfundsfag time 3: Forskellige magtformer


· Beskriv hvad magt er og de fire forskellige former for magt
-Magt: Er når man kan bestemme over folket til at gøre noget som de ikke vil.
- Direkte Magt:
- Indirekte Magt:
- Bevidsthedsmagt:
- Institutionel Magt:
· Beskriv de tre typer af magt som magtudredningen omtaler.
-Magt som besiddelse eller ressource , Magt som en relation til aktører, Strukturel Magt.
· Sammenfat magtudredningens konklusion mht. deres analyse af magtforholdene og demokratiet i Danmark
-Der er stadigvæk stor forskel på sociale klassers muligheder. Etniske minoriteter spiller en lille rolle i forhold til magtsfordeling. Magtfordelings analysen viser at der er økonomien i DK. Man vil flytte produktion til udlandet, hvilket vil give tab på danske arbejdsplads.

af Arbi, Camilla, Rasmus T, Steffen, Lars )

Samfundsfag time 3: Det danske demokrati



Gruppe 4. Det danske demokrati Skrevet af: Stine, Christina, Babak, Henrik og Karsten
· Hvad er den parlamentariske styringskæde?
Vi vælger nogen der skal sidde og bestemme, og de skal så, efter grundloven, sætte nogle regler sammen. På den måde bliver stat og folk forbundet.
· Hvilken type demokrati har vi i Danmark og hvad det betyder det for borgernes indflydelse?
Vi har parlamentarisk demokrati (repræsentativ/indirekte demokrati). Det har den indflydelse på borgerne, at flertallet bestemmer og at vi hvert 4. år kan bedømme, om den styrende regering har gjort det godt nok, og om de skal vælges igen, eller om vi hellere vil have en anden regering.
· Kom med fordele og ulemper for henholdsvis direkte og indirekte demokrati
Fordelen ved indirekte demokrati, er, at det er nemmere at nå til enighed i beslutningsprocessen, da der er færre deltagere i debatten. Ulempen er at man ikke altid har indflydelse på, hvad der gennemføres. Fordelen ved direkte demokrati, er, at man ville have indflydelse på hvad der bliver stemt om. Ulempen er, at det her ville være meget svære at nå til enighed.
· Kom med jeres vurdering om hvorvidt Danmark er demokratisk nok.
Vores vurdering er, at Danmark ikke er demokratiske nok, i forhold til hvad der bliver valgt, imellem valgperioderne. Men en fordel er, at vi som borgere i Danmark har noget at skulle have sagt i forhold til EU anliggender
· Oplist de grundlæggende rettigheder i det demokrati.
1) Lige politiske rettigheder, baseret på almindelig valgret, flertalsafgørelser og
mindretalsbeskyttelse.
2) Fri meningsdannelse, som bygger på en åben og mangfoldig adgang til information.
3) Omfattende og lige deltagelse, der igen forudsætter en forholdsvis stor lighed
i økonomiske og sociale ressourcer.
4) Effektiv og ansvarlig styring, dvs. at det offentlige evner at løse kollektive
problemer på en acceptabel og effektiv måde i overensstemmelse med de politisk formulerede retningslinjer.
5) Et samfund præget af tillid, tolerance og hensyn til fælleskabet.

Samfundsfag time 3: Hvad er demokrati

· Klarlæg hvad demokrati egentlig er?
Lige politiske rettigheder, fri meningsdannelse, omfattende og lige deltagelse, effektiv og ansvarlig styring, et samfund præget af tillid, tolerance og hensyn til fællesskabet.
· Hvilke muligheder giver demokrati?
Medbestemmelse, lighed i valg, opnåelse af begrundet indsigt, kontrol med dagsorden, ingen udelukkelse af voksne.
· Oplist fordelene ved demokrati – er der ulemper? Hvis ja lav et diskuterende afsnit – der uploades sammen med resten af jeres besvarelse
1. Borgerne undgår tyranni
2. Borgerne har grundIæggende rettigheder
3. Borgerne har generel frihed
4. Borgerne har selvbestemmelse
5. Borgerne har moralsk selvstyre
6. Borgerne har mulighed for at udvikle sig menneskeligt
7. Borgernes væsentlige personlige interesser beskyttes
8. Der er politisk lighed mellem borgerne.
9. I tilgift skaber moderne demokratier: Fred
10. Velstand
Ulemper: ytringsfriheden kan udnyttes negativt i forbindelse med antidemokratiske organisationer.
Diskuterende afsnit: Vi er enige om demokratiet lavet på grundloven giver problemer, den bør rettes til, så den passer til vores tid, specielt medier, informationsteknologi og ytringsfrihed, samt merindflydelse for den almindelige borger. Vi er ellers godt tilfredse med vores demokratiske system.
· Opstil en liste over de fem demokrati forhold. Hvad betyder disse fem forhold?
  1. Lige politiske rettigheder (almindelig valgret, flertalsafgørelser og mindretalsbeskyttelse)
  2. Fri meningsdannelse (åben adgang til information om systemet f.eks.)
  3. Omfattende og lige deltagelse (lighed i økonomiske og sociale ressourcer)
  4. Effektiv og ansvarlig styring (det offentlige skal være ansvarlig og følge retningslinjerne),
  5. Et samfund præget af tillid, tolerance og hensyn til fællesskabet.
Af Daniel, MariaF, Nicole, Morten, Heidi

Samfundsfag time 3:To typer af demokrati



· Præsenter Alf Ross og Hal Kochs opfattelser af demokrati.
Alf Ross repræsenterer konkurrencedemokrati - en legalistisk tilgang til demokrati , baseret på lovgivningen i form af konstitutionen/Grundloven. Det hedder konkurrencedemokrati, fordi politikerne konkurrerer om stemmer og pladser i Folketinget, samt i regions-og kommunalvalg. (Folkeflertallets styre)
Hal Kochs har en anden tilgang til demokrati - deltagelsesdemokrati - folkeopdragende tilgang med vægt på folkets suverænitet og deltagelse. (folkestyre)

· Sammenlig konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati

konkurrencedemokrati - STATSFORM
vs
deltagelsesdemokrati LIVSFORM/TANKEGANG
  • man skal være 18 til at stemme vs alle skal opdrages til at tænke demokratisk
  • flertal bestemmer vs flertal har ikke altid ret
  • demokrati baseret på afstemning vs afstemningen er ikke demokrati
af Patrick, Jeppe, Karen, Olga

torsdag den 12. januar 2012

Historie time 2: Hvordan retfærdiggjorde jøderne oprettelsen af en jødisk stat i Palæstina?


Hvordan retfærdiggjorde jøderne oprettelsen af en jødisk stat i Palæstina?
· Balfour erklæringen fra 2.11. 1917 bekræftet af Folkeforbundets mandat
· Fødested for jødiske folk, identitet (religiøs og åndelig), kultur
· Da de blev smidt ud, så blev de ved med at leve som før, de beholdte deres kultur og traditioner og håbede for at få deres land tilbage
· De blev ved med rejse tilbage, snakke deres sprog, de skabte økonomisk og kulturel liv i Israel
· Zionisterne kæmpede også for genoprettelsen af staten
· Jøderne, selv om de blev forfulgt og massakreret i Europa, fortjener at have frihed i deres land nu
· 29.11.1947 har FN anerkendt deres lov til at være i Israel og oprette staten Israel.
· De vil have fred og ønsker ikke problemer.

sagt på en anden måde :
  • Jødiske fødested - religiøst argument
  • Det jødiske folk var tro mod Israel - nationalistisk argument
  • De har aldrig opgivet målet om vende tilbage- nationalistisk argument
  • Skaber vækst og velstand - økonomisk argument
  • Balfour erklæringen 1917 - juridisk argument
  • Holocaust - moralsk argument
  • FN's delingsplan for Palæstina - juridisk argument
  • Fred og næstekærlighed + samarbejde - fællesskabsargument