En konkret og mental frigørelsesproces, en individuel frakastelse af både fysisk og ikke mindst mentalt snærende bånd, hvor en generation valgte at bryde med alle traditioner og sige stop, ikke fordi en leder sagde til dem, at de skulle, men fordi de selv valgte det.
Det Arabiske Forår var ikke kun i gadeprotesterne, men også i det mentale rum en individuel frigørelse fra normer og konventioner, som mindede om den, mange unge i Vesten foretog i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. En spirituel opvågnen, hvor unge mennesker tog et kvantespring i borgerlig offentlighed, da de via sociale medier blev det brændstof, der bevægede Det Arabiske Forår frem med en protest, som myndighederne for en gang skyld ikke kunne hindre deltagerne i at dele.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar