Etnicitet betegner et følelsesmæssigt tilhørsforhold til en kulturel og nogen gange en sproglig defineret identitet. Det betyder en gruppe af mennesker som skiller sig ud i samfundet. Det kan være pga. deres udseende, livsform eller herkomst. Nogen er mere bevidste end andre om deres etnicitet. Det afhænger af hvor fremmedgjort man er i forhold til samfundet, og behovet for at tilhøre en gruppe. Det afhænger også af uddannelse, integration og hvilken samfundsgruppe (høj/lavtlønnet) man tilhører.
En nation er en folkestamme, et bevidst fællesskab, med en klar fælles identitet, dvs. ”folk”. Det er folk med fælles kulturelle træk og interesser, som ser sig selv, som en del af samme gruppe. En nationalstat er en stat baseret på en nation, og styring af denne, dvs. Et ”geografisk område”. Forskellen mellem nationen og nationalstaten er at man sagtens kan tilhøre en nation uden at være forbundet til et geografisk område.
Det som kendetegner den nationale identitet i al almindelighed er kultur, tradition, sprog og politik. I Danmark kan vi observere en betydelig forskel i identiteten for 50 år siden og nu. F.eks. sproget bliver farvet med engelske ord mere end tidligere. Nye traditioner kommer til, f.eks. halloween og valentines day. Danskerne har stadig en national identitet, men det er blevet lidt mere situationsbestemt, f.eks. til fodboldkampe og kongelige højtideligheder. De unge ikke det samme behov for national identitet som tidligere. Verden er globaliseret og vi blander os med andre kulturer, men samtidig glemmer vi ikke hvor vi kommer fra. De unge kan ikke bruge national identitet til særlig meget. Det er ikke længere vigtigt at beskæftige sig med, så man beskæftiger sig med andre ting – der er selvfølgelig undtagelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar