Terrorisme er et meget diffust begreb der kan deles op på denne måde :
Overlagt; planlagt på forhånd, ikke spontan handling foretaget i raseri
Politisk; ikke kriminel sådan som den vold, som grupper som mafiaen udøver for at skaffe penge, men der imod for at ændre den eksisterende politisk samfundsorden
Rettet mod civile, ikke mod militær mål eller kampklare tropper
Udføres af subnationale grupper, ikke af et lands hær
Der er så stadig forskel på om det er privat- eller statssponsorret
Men det kommer også an på hvem du spørger. Spørger du en ”terrorist”, vil han sige han er frihedskæmper. Uafhængigt hvilken af de fire former han handler ud fra.
Men vores syn på dem, vil nok højst sandsynlig ikke ændre sig, da vi altid vil se grusomhederne som terror.
Hvad er løsningen på det så? Skal vi give efter for deres ønsker? Så de kan få hvad de vil have, og de selv kan finde ud af hvad de skal gøre næst. Spørgsmålet er bare, hvad vil der så ske næst?
Skal vi blive ved med at bekæmpe dem? Er det for sent at ignorerer dem?
Hvad mener de om deres liv?
Mangler de noget at gå op i? Arbejde, ordenlig velfærd.
Vil det hjælpe med demokrati, en ordenlig magt? Hvor der også er noget at skulle have sagt for befolkningen?
Er religion en stor del af det her?
En mening om værdier:
”Jeg er meget skuffet over vi har trukket vores militær tilbage. Imens vi har været dernede, har der næsten ikke været terror rundt omkring i verden.”
En mening om kultur:
”Jeg synes de må klare det selv. Ville de nogensinde gøre det samme for os, hvis vi stod i samme båd? Vi skulle aldrig have gået ind og blandet os i andre anliggender. Vi bøder bare under at vi har haft en meget stor imperialistisk tankegang engang.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar